Når den lille stemme sniger sig ind i dit hoved og får dig til at stille spørgsmålstegn ved, om hvorvidt du er forelsket i lige præcis denne person eller om du er forelsket i ideen om ham og "bare" ønsker kærlighed.
Du vil afvise det de første par gange. "Ja. Ja! - Selvfølgelig betyder han noget for mig"
Men gør han? Hvordan kan du egentlig kende forskellen?
Men igen - er det virkelig en så slem forbrydelse? Du ønsker én, du kan elske - og hvad så?!
Når du er forelsket i forelskelsen, så er du i selve forholdet pga. alle fordelene og du afviger dig fra de mere vanskelige aspekter. At afvige mener jeg, at du ikke taler om vanskelighederne eller tager dig af tingene på en sund og respektfuld måde.
Rent ud sagt så interesserer du dig ikke nær så meget for selve personen, som du interesserer dig for, hvad han kan gøre for dig og hvad han kan give dig.
Dine fantasier og ideen om at være sammen med præcis denne person drejer sig om, hvordan han får dig til at føle, hvad han gør, hvad han siger og hvor vidunderligt det er for dig. At være forelsket i forelskelsen er at vise personen frem i offentligheden med dates - som efterfølgende får dig til at opdatere din Facebook civilstatus - i håbet om, at du langt om længe, får fingrene i den store diamant ring, som du altid har drømt om. Dét er at være forelsket i forelskelsen.
Når du er forelsket i selve personen, så vil du have dén person - alt ved denne person. The good, the bad, the ugly.
Du er så accepterende og ufordømmende, som du overhovedet kan blive. Du ønsker ikke at forandre ham. Du drømmer ikke om dén dag hvor han endelig "tager sig sammen" eller når han endelig fortæller dig, at du er "heltinden" som fik det hele til at give mening for ham. Du bladre ikke igennem dine 100.000 billeder for at finde dét perfekte facebook-billede, så du kan vise alle dine venner hvor fantastisk han er. Du er ikke nedladende overfor ham. Du synes ikke hans interesser eller passioner er spild af tid.
Når du er forelsket i selve personen, bruger du mere tid på at drømme om den næste date end du drømmer om en bedre fremtid, fordi at være forelsket i selve personen betyder, at han gør dig lykkelig lige nu.
Hvis du konstant har brug for at fokusere på alle de fantastiske ting, der muligvis kunne ske eller de drømme som du har, som han muligvis kunne opfylde, så befinder du dig ikke i selve øjeblikket - du er ikke tilstede og nærværende.
Du fokuserer kun på hvilken rolle han kan opfylde i dit liv.
Når du er forelsket i forelskelsen, så flygter du så snart, tingene begynder at blive vanskelige. Du venter på dén dag, hvor han bliver nøjagtig hvad du ønsker han skal blive, fordi du ikke er lykkelig med hvem han er lige nu.
Og dette fører os til den næste ting: Sommetider så passer folk ind i vores idé om, hvad vi tror, vi ønsker i en kæreste, så vi bilder os derfor ind, at vi er forelsket fordi alle felterne på vores tjekliste er markeret.
Men nøjes ikke med én, som tilfældigvis har alle de kvalifikationer, som du tror du finder elskværdige og interessante. Find sammen med én som er en uundværlig styrke og en voldsom kraft i dit liv, én som du har lyst til at løse alle problemer med, én som du vil kæmpe for, én som du elsker præcis som han er lige nu, én som du ikke sætter alle dine forventninger til, én som gør dig lykkelig - udelukkende på grund af dén person han ér.
Men igen - vi kan alle blive enige om, at dét at være forelsket, er den sødeste smerte der findes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar