Igennem hele livet kan vi kun gætte og håbe på det bedste. Uanset hvor meget vi så end spekulerer og hvilke begrundelser, vi bringer frem for at støtte op omkring vores valg, så ved vi aldrig, hvilket valg der er det rigtige.
Har du f.eks. prøvet at skulle vælge mellem to forskellige mænd? Begge mænd vil have dig, men du kan ikke vælge, hvem du ønsker at forpligte dig til. Du har datet dem begge og forholdene er meget forskellige.
Den ene fyr frembringer denne magiske kemi, som alle drømmer om, men kun få har prøvet. Forholdet er en slags "rutsjebanekærlighed" med mange opture og mange nedture. Men forelskelsen er ekstraordinær, magisk og ægte.
Den anden fyr er fuldstændig anderledes. Det er ikke denne "rutsjebanekærlighed". Det er stabilt, trygt og ligetil - derimod opleves der ikke denne magiske kemi.
Du føler, at han behøver dig meget mere, end du behøver ham. Han er en fantastisk fyr, som vil være en dejlig kæreste og du er sikker på, at han vil være en fremragende far til dine børn. Udadtil er han alt det, du leder efter - men de ting du kan lide ved denne fyr, taler til din fornuft - ikke dit hjerte. Han behøver dig, han vil have dig og han vil kæmpe for dig - faktisk så meget, at du nærmest føler dig skyldig.
Din magiske forelskelse har sine komplikationer. Forholdet vil ikke være det nemmeste, hvorimod forholdet med den fornuftige og udadtil "perfekte" fyr vil være trygt og godt.
Du ved, at du bliver nødt til at vælge - men du er bange for at træffe det forkerte valg.
Ham, du er dybt forelsket i, vil gerne forpligte sig til dig og du ved, at det også er dét, du inderst inde drømmer om. Men du har ikke det følelsesmæssige mod, til at træffe det endelige valg. Du føler dig skyldig - elsker den ene, men ønsker ikke at såre den anden.
Hvad nu hvis din store kærlighed ikke er dén, du troede han var og ikke gengældte dine følelser alligevel?
Og du kan ligeså godt indrømme det - tanken om, at blive ved med at se dem begge, har strejfet dig. Ulempen ved denne "taktik" er, at du ikke giver dig 100% til nogen af dem og før du ved af det, står du tilbage med ingen af disse to mænd, fordi du ikke kunne vælge.
Desuden er det ikke heller fair for nogle af jer, at du konstant fokuserer på grunde, for ikke at være sammen med dem.
Men dét der gør det hele så forbandet svært, er frygten for at træffe det forkerte valg……
Af egen personlig erfaring har jeg lært følgende:
Følg dit hjerte. Følg altid dit hjerte. Gør dét, som dit hjerte fortæller dig. Hvis du står mellem et valg mellem to mænd og du er sikker på, du elsker den ene, så vælg ham du elsker - selvom det andet valg er det mest stabile og det virker som den "rigtige" ting at gøre. At følge sit hjerte er aldrig dét, der er det mest fornuftige eller det mest sikre.
Du kan finde hundredvis af mænd, som kan opfylde alle de kriterier, som den fornuftige mand kan. Groft sagt, kan du finde et trygt og rart forhold med en fornuftig og kærlig mand, til hver en tid.
Men hvor tit finder du én, der kan få din verden til at være lyserød og få alle dine sanser og nerver i din krop, til at spirer hver gang han kigger dig i øjnene og kysser din mund?
Jeg mener bare, at det er sådanne følelser, som gør livet smukt og det er vel også sådanne følelser, man skal holde fast i?
Der er en grund til, at de fleste sange omhandler en intens og vild kærlighed. Der er en grund til, at vi synger om disse ægte og magiske og kraftfulde følelser der opleves mellem to mennesker, der er forelsket. Der er også en grund til, at vi ikke skriver sange, om hvilken mand der kan bygge dig det største hus og give dig smør på bordet.
Efterhånden som du går igennem livet, er det den følelsesmæssige kemi der tæller. Sig hvad du vil, men jeg er sikker på, at det er dét, der betyder allermest, når det kommer til kærlighed.
Selvom den udadtil "perfekte mand" opfylder alle dine kriterier, så vil han aldrig - og jeg mener aldrig - blive god nok, hvis kemien ikke spiller. Han vil aldrig nogensinde, kunne erstatte dén mand, som du oplever alle disse intense og magiske følelser med. Uanset hvor en fantastisk person han er, uanset hvor perfekt han er, uanset hvor sød han er mod dig, uanset hvor godt i passer sammen, så vil du aldrig kunne give dig 100% til ham, fordi dit hjerte tilhører en anden.
Manden - det fornuftige valg - vil jo altid være din "second best". Det er der ingen der fortjener. Han fortjener at være "number 1" i en andens kvindes liv.
Så her kommer mit sidste råd: Træf en beslutning!
Det værste du kan gøre, er at blive ved med at forsøge at pendle mellem dem begge. Forsøget på at have det på begge måder betyder, at du vil ende med at miste dem begge. Du er nødt til at stole på din mavefornemmelse og intuition - selvom du ikke har nogen fjerneste idé om, hvad der kommer til at ske. At fejle med din ubeslutsomhed efterlader dig et sted, fyldt med fortrydelse og ærgrelse, som vil plage dig resten af dit liv.
Følg dit hjerte.
Uanset hvad der kommer til at ske, så vil dét at følge dit hjerte, altid bevæge dig i den bedst mulige retning.