Dagens motivation

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/10728341/?claim=gtvsfthgg7a">Follow my blog with Bloglovin</a>

Fredagens tilståelse: Jeg er ikke realistisk

Jeg er ikke realistisk.

Det er rigtigt. Jeg har store drømme og store håb og planer for mit liv, som jeg knap nok selv kan holde styr på. Jeg vil rejse, udforske og på eventyr, hvor jeg samtidig berører folk, spreder mit budskab og forbinder mig sammen andre, som taler det samme "sjælesprog" som mig.

Jeg vil gerne opnå alt dette, samtidig med, at jeg er jordnær og hel og ærlig. Hvor jeg samtidig er i stand til, at passe godt på verden, mens jeg også passer godt på mig selv.

Og jeg ønsker, at det sker alt sammen på en måde, som opretholder mig økonomisk, følelsesmæssigt og mentalt. Som virkelig er nærende og dyb fra et sted af sandhed.

Men det er bare ikke realistisk. Dét der er realistisk er, at få et job. At få at vide hvad man skal gøre. Leve på andres betingelser.

Det der er realistisk er, at passe ind på den rigtige hylde og den hylde som er på samfundets tjekliste, for hvad man burde gøre. Skole - Tjek. Arbejde - Tjek. Ægteskab - Tjek. Hus - Tjek. Familie - Tjek

Men problemet med at leve efter betingelserne af en tjekliste, er hvad der er tilbage af livet, når alle felter er blevet krydset af? Hvad sker der bagefter, når, du i midten af 30'erne, opdager at du har fulgt alle regler, men du derefter ikke har nogen som helst idé om, hvad du skal derefter. Du ved ikke hvem du helt oprigtigt er og hvad du skal bruge resten af dit liv på - udover at leve på de betingelser du har sat op for dig selv.

Hvad sker der, når dét at leve og tænke realistisk ikke får dig andre steder hen, end sat fast?

Og hvordan kommer du ud af det? Og finder dig selv og dét der er sandt for dig?

Du begynder at gøre noget ved det! Handling vil gøre alt realistisk!

Det liv jeg beskrev for mig selv før? Det er sandt, men i øjeblikket, ikke realistisk. Men det vil det blive en dag. En dag, efter jeg har taget alle mine små skridt, valgt valg som understøtter mine drømme, arbejdet og levet hårdt, alt for mine drømmes skyld!

Og der vil jeg være blevet realistisk.  

. . . .

Og for en god ordens skyld: Jeg er ikke imod nogen af ovenstående ting. Jeg tager emnet op af    hensyn til, at folk får det hele gjort, hvis de føler en form for tomhed - ikke fordi det er hvad alle mennesker virkelig ønsker. 

Hold øje med nye indlæg: Følg min facebookside her:

Du skal dø.....

Jeg læste her forleden, at en coach fortalte (i sjov!) sin gode ven, at hendes klienter betalte hende for, at fortælle dem, at de skal dø. Og at der er en chance for, at det kunne ske snart. Før de egentlig går og håber på, og før de er klar til det.

Men selvom det var ment i sjov - dog med en snert af alvor - så er der virkelig noget om det!

Her er den virkelige, hårde sandhed om livet: Du skal dø. Det skal vi alle. Det kunne ske i morgen eller om mange år. Der er ingen garantier.

Og for at være ærlig så er der ikke særlig meget, vi kan gøre ved det. Bortset fra at begynde at leve og jeg mener virkelig leve - og begynde lige nu.  

Nu. Ikke om et par timer. Men lige Præcis Dette Sekund.

Hvis du læser dette som en måde, at blive inspireret til at søge efter forandringer, til virkelig at leve det drømme liv, du helt selv har designet - TILLYKKE. Du har taget et skridt nærmere til, at opnå en forandring for dig selv.

(Note: At indrømme, at du har brug for en forandring er virkelig det første skridt)

Så… Begynd at leve. Sluk internettet. Sluk TV'et. Gå væk fra larmen. Gem alle de inputs, som andre mennesker giver dig, væk og begynd at find din egen inspiration.  

Fordi det ér muligt. Altså virkelig, oprigtigt, ingen sjov, det ér muligt at leve et lækkert, roligt og velovervejet liv. Det er muligt, at have dét liv som du misunder hos andre. Og virkelig suge saften ud af alt det, livet har at tilbyde.

Du skylder dig selv den tjeneste, fordi en dag dør du. Og når den dag kommer, vil du ikke kigge dig tilbage og tænke "Jeg ville ønske, at jeg begyndte at leve noget før. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde ventet så længe"

Det er dit liv. Hvorfor vil du ikke leve "the shit out of it?"

En af de største gaver, jeg har givet mig selv, er at indse, at jeg skulle dø.

Du kan vælge at leve dit liv, ved at gå stille med dørene for ikke at vække opsigt eller fremprovokere fordomme. Eller du kan SMÆKKE forhindringernes dør med et ordentligt brag og vise dig selv og verden, at du er her NU.

Hvad er din undskyldning for ikke, at være her fuldt ud? Virkelig. Jeg mener det. Hvad er din undskyldning for ikke at være her med hele dig? Og give verden den gave, at du er dig selv fuldt ud?

Giv slip på dine gamle overbevisninger

Udfyld de tomme felter:

Mit liv er svært fordi ______________

Hvis bare jeg havde _______________ så vil jeg være glad

Når jeg endelig kommer igennem ______________ så kan jeg endelig begynde at leve

På grund af ___________ så går jeg altid glip af ting og føler mig udenfor

____________'s liv er så meget  lettere, han/hun ved det slet ikke

Det er simpelthen ikke fair at jeg ikke kan have ______________

. . . . . .

Lyder det genkendeligt? Disse historier og overbevisninger bliver nemt meget velkendte, de bliver til vane. Faktisk så meget, at de begynder at kontrollere ting og dit liv. De bliver simpelthen dét du baserer alt på.

·         Jeg kan umuligt gøre dette: Jeg har børn

·         Jeg kan ikke flytte til det sted, hvor jeg virkelig gerne vil bo, fordi jeg er bundet til mit job

·         Når jeg engang taber mig, så bliver jeg glad

·         Hvis bare jeg havde flere penge, så ville alt være okay.

Hvad hvis jeg fortalte dig, at det alt sammen er løgn? Hvad hvis jeg fortalte dig, at dine historier og overbevisninger - dem du lader styre showet - kun er en støtte og forsvarsmekanisme? En måde at udskyde dit rigtige liv. En måde at leve i "hvis bare" i stedet for i nuet.

Hvad ville der ske med dit liv, hvis du gav slip på dine overbevisninger? Hvad ville være til rådighed for dig, hvis du valgte (Åh ja, du kan vælge) at lade en anden historie og overbevisning guide dig?

·         Jeg kan være glad, præcis som jeg er

·         Jeg har alt hvad jeg behøver i mit liv lige nu

·         Jeg vælger, at leve mit liv lige nu - ikke først når jeg bliver succesfuld

·         Glæden i mit liv er ikke afhængig af ting eller andre mennesker eller omstændigheder eller situationer

Mine overbevisninger? - jeg har mange - men her er få;

At blive succesfuld kræver alt for meget.
Jeg har ikke nok penge, energi  eller visdom til, at få mine ønsker opfyldt.
Jeg er ikke god nok.
Alle er meget bedre end mig.

Jeg kunne forsætte. Men selv dét, at skrive dem ned gør mig træt og drænet for energi. Jeg er klar til, at vælge en anden vej! En anden måde at tænke på.

Hvilken overbevisning står i vejen for dig? Er du klar til at give slip på den og begynde lige nu?

Husk: Det er dit liv vi snakker om!  

FØLG min facebookside

Nu er det tid

Jeg tror tiden er kommet. Tiden hvor jeg endelig tør give slip og sætte mig selv helt fri. 

Jeg ved, at jeg igennem hele mit liv, har gjort alt hvad jeg kunne for at være en god datter og møde min far i kærlighed.

I hele mit liv har han fået lov til, at vælte mig. Men nu er jeg endelig blevet stærk og har lært, at håndtere hans manglende forståelse, manglende interesse, respektløshed og hans egoisme. Hans manglende forståelse kan jeg leve med. Men hans manglende interesse og hans "ligegladhed" kan jeg mærke, at jeg ikke vil acceptere.

Jeg vil ikke give ham lov til, at ødelægge mere af min selvrespekt.

Jeg er kommet til dét punkt, hvor vægtskålen tipper over og jeg må passe inderligt på mig selv.

Jeg er den, jeg er og nu vil jeg ikke, lade mig selv være et offer i situationen og derved såre mig selv - gang på gang.

Nu vil jeg sætte mig selv fri!

Drop undskyldningerne - jeg mener det!

Jeg hører tit helt fantastiske ideer. Ideer som kan gavne andre og ideer, som vil gøre hverdagen lettere.

Men ideerne bliver blot drøftet mellem venner og bekendte og så det er det, dét. Men helt ærligt. HVORFOR bliver det ikke til mere end bare en idé?

Når jeg har fået fortalt en fantastisk idé, som vedkommende har tænkt lidt på, så spørger jeg altid:

"Jamen, hvorfor gør du ikke noget ved det?"

"Tjnaaah, det har jeg ikke lige tid til" eller "Det koster en masse penge" er svarene oftest.

Ja, det kan godt være at din idé koster kassen. Men du ved jo oprigtigt ikke, hvad det helt præcis kommer til at koste, gør du? Du har helt sikkert ikke engang undersøgt det, har du vel??

Mange har nogle fantastiske ideer, men lader dem bare forsvinde igen, fordi det enten er for dyrt, svært eller for tidskrævende. Jeg kan ikke lade være med, at blive en smule irritabel når jeg ser gode ideer falde til jorden, på grund af disse elementer. 

Prøv at tænk på alle de mennesker, der har ændret verden. Lad os tage Oprah Winfrey - som er et glimrende eksempel. Oprah var igennem hele sin barndom ekstremt fattig og blev udsat for seksuelt misbrug af sin fætter, onkel samt  en ven af familien. Misbruget startede da hun var 9 år og foresatte yderligere 13 år. Oprah Winfrey er idag USA's rigeste kvinde og endda med sit eget talkshow. Oprah Winfrey havde ALLE grunde til, ikke at tro på sig selv og forblive i offerrollen. Men hun sagde "Nej" og brugte sine livserfaringer, dårlige som gode, til at udrette det succesfulde liv hun lever i dag.

Det jeg vil sige er, at hvis du virkelig tror på drømmen, vil den lykkedes. Selvfølgelig er det ærgerligt, hvis du har investeret en masse penge i en idé og den så fejler. Men så har du forsøgt og derved lært en masse af det! Det vil højst sandsynlig åbne en masse andre muligheder!

Hellere prøve sin idé af end at gå igennem hele livet og tænke "Hvad nu hvis…"

Sådan er min tilgang til livet - men jeg elsker også at tage chancer! Og nederlag, ja de vil komme. Men vær ikke bange for at forfølge dine drømme. Hvis du har viljen, passionen og troen gemt i dit hjerte, vil du med SIKKERHED finde en udvej - måske det bringer endnu mere succes end hvad du først havde håbet på?

Dem jeg kender, der har investeret penge i en idé og en drøm, har oplevet nederlag og oplevet pengeproblemer. Men stoppede de? Nej. De blev ved, fordi de havde viljen og troen. I dag er de utrolig succesfulde.

Lige et surt opstød var mig idag. Beklager.

FØLG min facebookside

Gentag efter mig:

Jeg finder ud af det. 

Lad os alle sige det sammen. "Jeg finder ud af det"¨

Ændr din indre dialog og flyt dine tanker. I stedet for, at besvare hvert spørgsmål med "Det ved jeg ikke" så svar det med "Jeg finder ud af det"

Jeg har taget dette råd til mig, da jeg begyndte at gå mine nye veje - både internt og med andre mennesker. Når jeg tænker på mine planer, er det nemt at stresse mig selv over alt det, jeg ikke ved. 

Men når jeg tænker på alt det, jeg vil finde ud af (Åh, denne frihed), er det inspirerende - energigivende.

Og når jeg fortæller mine venner og familie om min fremtid, har alle spørgsmål. Den mest sædvanlige er vel "Hvad er din plan?".
Jeg har altid svaret "Det ved jeg ikke". Dette svar, fik ikke nogen til at rejse sig af begejstring - specielt ikke mig.

Mennesker elsker planer. Jeg elsker planer. Jeg kan lide, at vide hvad der kommer til at ske. Det jeg har lært er, at det der kommer til at ske er, at jeg vil finde ud af det.
Og det er hvad jeg langsommelig har lavet - finde ud af det.

Jeg håber, at jeg har fundet ud af nok, inden året er omme, til at være i stand til, at se min fremtid i et klart perspektiv. Jeg har tillid til mig selv, til at vide at jeg kan gøre det. Jeg stoler nok på mig selv til, at vide jeg vil finde ud af det.

At finde tillid i sig selv er svært, men det er så vigtigt at holde ved det. Men det mest afgørende er, at vide, ikke tænke, men vide, at du kan gøre ting for dig selv. At du kan være lykkelig. At du kan have det job, som bringer dig glæde. Jeg ved jeg tit nævner det - men jeg synes det er så vigtigt, at finde den tillid!

Det første skridt til, at finde den tillid er at begynde at sige, "JEG FINDER UD AF DET" 

FØLG min facebookside

Jeg er SULTEN efter, at tage chancer - er du??

Hvad vil der ske, hvordan ville du leve, hvis du havde dig selv at spørge? Hvad ville der ske, hvis andres meninger ikke betød, noget som helst for dig? Hvad vil der ske, hvis vi kunne leve vores liv fri for tvivl på os selv og stemmerne inde i vores hoveder, som holder os tilbage?

Jeg tror vi alle vil trives.

Jeg tror, at vi alle vil indse, at de mennesker der dømmer os, dem der er uenige med hvad vi synes, egentlig ikke betyder noget som helst. Vi ville indse, at magien i at leve, at følge vores passion faktisk åbner os op til så meget mere liv og mening. Og der er så meget mere at være, end at bekymre sig om hvad andre mennesker tænker.

En af de sædvanlige temaer jeg skriver om er, at tage chancer, at tage skridtet ud af ens trygge og velkendte zone. Og det er fordi jeg sulten efter chancer, jeg er klar til eventyr. Men er vi ikke alle det, bare lidt? Jeg kan i hvert fald ikke komme i tanke om en jeg kender, som ikke er lidt klar på at gøre noget, der er lidt skørt eller vildt.

Så……. where to start? Hvordan gør du det? Altså, for mig er det at være spontan - ikke planlægge. Jeg planlægger alting. Hvad jeg skal have på, hvad jeg skal sige, hvordan tingene ordner sig. Da jeg var et par år yngre og skulle ud med en fyr for første gang, så lavede jeg en liste inde i mit hoved, om ting vi kunne snakke om. Eller når jeg skal være sammen med en veninde, er det vigtigt jeg ved, hvad vi skal lave. For mig, er det en slags tryghed at planlægge. Det hjælper mig til, at vide hvad jeg skal forvente. Så…. Mindre planlægning fra min side af.
Selvfølgelig er der nogle ting som skal/burde planlægges. Men ikke alting.

Så det er hvad jeg gør! Jeg overgiver mig selv til, at være spontan, for at se hvad der sker.

Jeg er spændt på at se, hvor det tager mig hen…… 

FØLG min facebookside

Dagens inspiration: Vis verden du er her NU

It takes a lot of courage to show your dreams to someone else. - Erma Bombeck

Hvor mange af os, har ikke drømme som vi tænker på hele tiden, men på en eller anden måde, er bange for, at fortælle verden?

Bange for, at andre vil synes vi er useriøse eller tossede for at drømme, så stort! Bange for, at folk ikke vil støtte vores drømme eller tænke, at vi ikke er fornuftige. Eller bare bange for, hvis vi nu satte vores drømme ud - og så fejler - og så vores nederlag bliver offentligt. Folk vil vide, at vi fejlede og det vil ikke bare være noget, vi selv føler.

Men hvordan kan vi opfylde vores drømme uden at fortælle andre? Hvordan kan vi finde den støtte vi behøver for at følge vores drøm, hvis vi ikke lader folk få det at vide?

Da jeg startede denne blog, så var det ikke dét, at sætte mig selv ud i den ukendte, anonyme internet verden, der var det mest uhyggelige. Det uhyggelige var, at fortælle de mennesker jeg kender, dem tættest på mig, de mennesker i mit liv, hvis meninger betyder allermest.
Hvis jeg fortalte min drøm til en fremmed, som hverken var enig eller troede på min drøm, så vil det ikke have den største betydning for mig. Men hvis min familie eller min bedste veninde ikke værdsætter mit arbejde, så er det en helt anden historie.

Jeg tror det, at finde modet til at udleve din drøm, er ligesom ovenstående. Det handler om, at gøre dig selv sårbar og stole både på dig selv og dem omkring dig nok til, at gøre det. Det er svært og det er uhyggeligt.  Og det involverer en bestemt mængde risici. Men det er alt SÅ GODT også.

Jeg befordre dig til, at begynde at snakke om dine drømme og dine planer. Begynd at sig det højt til de mennesker omkring dig. Jo mere du gør det, jo lettere bliver det. Og jo mere ægte bliver det.

Folk vil måske tænke, at du er useriøs i starten, men med tiden, så vil de enten acceptere og endda gribe ind, eller så vil de blot gå sin vej. Jeg tror oprigtigt på, at du helst vil opdage det før end senere, dem som går væk, dem som, af en eller anden grund, ikke kan eller vil støtte dig i din bestræbelse. Det er så sårbart, at opdage disse mennesker tidligt i din rejse. 

Men du vil vide, at det ikke er dig, men dem.

FØLG min facebookside

GET DRUNK

En dag surfede jeg lidt rundt på internettet og faldt tilfældigvis over denne lille tekst. Jeg synes det er et smukt stykke arbejde og jeg er så inspireret af teksten, at jeg tænkte jeg ville dele den med jer.

Teksten er skrevet af Charles Baudelarie og hedder "Get drunk"

One should always be drunk. That's all that matters;
that's our one imperative need. So as not
to feel time's horrible burden
one which breaks your shoulders and bows you down,
you must get drunk without cease. 

But with what?
With wine, poetry, or virtue
as you choose.
But get drunk.

And if, at some time, on steps of a palace,
in the green grass of a ditch,
in the bleak solitude of your room,
you are waking and the drunkenness has
already abated,
ask the wind, the wave, the stars, the
clock,
all that which flees,
all that which groans,
all that which rolls,
all that which sings,
all that which speaks,
ask them, what time it is;
and the wind, the wave, the stars, the
birds, and the clock,
they will all reply:

"It is time to get drunk!

So that you may not be the martyred slaves of Time,
get drunk, get drunk,
and never pause for rest!
With wine, poetry, or virtue,
as you choose!"

Misforstå mig ikke. Nu synes jeg ikke, at alle skulle forblive beruset i vin hele tiden. Men jeg finder dog ordren "get drunk" for at være utrolig inspirerende. Hvis bare vi kunne finde den glædelige tanke ved at være beruset i alt hvad vi gør. I at skrive, i at elske, i at grine.

Så jeg spørger dig: Er der noget i dit liv som gør dig beruset? Og jeg vil kraftigt råde dig: Hvis du svarer ja, så hold fast i det og fejre det… Hvis nej, find det! Du vil blive så glad for, du fandt det.

FØLG min facebookside

Britney Spears

Jeg kan godt lide Britney Spears. Jep, det er sandt - jeg er fan! Altså ikke en "OHMYGOD…. Hendes-nye-album-er-udkommet-og-jeg-SKAL-bare-eje-det-nu" type fan. Men jeg kan godt lide hendes musik. Jeg har et par albums på min playlist og de er gode.

Jeg lytter sommetider til hende, når jeg træner, eller er på vej på arbejde, når jeg har brug for et energi boost. Jeg synes det noget godt musik. Og, jeg er ikke bange for at indrømme det.

Da jeg var yngre, (Er det ikke lidt hårdt, at høre en stadig-ung person siger det?!), var jeg fan, med stort F. Når folk lavede sjov med hendes musik, så sagde jeg: Hey, hendes musik er altså ikke så ringe".

Men efterfølgende mødte jeg mange, jeg stiftede bekendtskaber med, som havde bestemt, at de absolut ikke kunne lide Britney Spears (det var åbenbart ikke "sejt", at kunne lide hende). Og derefter begyndte jeg lige så stille, ikke at lide Britney Spears længere - eller i hvert fald indrømmende jeg det ikke offentligt eller frivilligt. For det var vel lidt pinligt, at kunne lide hende.

Mange år efter, hvor jeg prøvede at finde mig selv igen, så opdagede jeg, hvor meget af mig selv jeg havde opgivet. Hvordan jeg havde skubbet ting til side, jeg holdte af, fordi jeg lod en andens mening dække over min egen.

En dag mødte jeg en af mine nuværende veninder, som delte min interesse for Britney Spears og nød hendes musik lige så meget som mig.

Jeg begyndte, at tilføje hendes sange til min playlist igen og i dét øjeblik, hvor jeg gjorde det, så var jeg ikke flov over at indrømme, at jeg faktisk kunne lide noget, som andre var hånende overfor.

Det er let, at miste sin tillid i vores egen følelser og meninger, når andre ikke er enige med os. Det er let, at lade andre menneskers værdier og præferencer dække over vores egne.
Men det er så forbandet vigtigt, at holde fast i det selv. At være din helt egen. Lige meget hvad, lige meget hvor mange mennesker, der synes du er lidt underlig eller synes, du overhovedet ikke har nogen smag for musik. Så vær din helt egen unikke person!

Så… Jeg kan godt lide Britney Spears. Og jeg var en N Sync fan før Justin (yummy) Timberlake gik solo. Og hvad så?

FØLG min facebookside

Husk dig selv

Jeg har tit hørt, at man skal huske, at gøre en sød ting for sig selv hver dag.
"Gør en sød ting for dig selv hver dag"

Når du hører dette, hvad får det dig til at tænke? Tænker du "Altså selvfølgelig gør jeg en sød ting for mig selv hver dag. Jeg gør en sød ting for mig selv hele tiden!" eller tænker du "Hmm… Hvad er den sidste søde ting, jeg har gjort for mig selv?"

Her er et hint: Hvis du ikke kan huske det, så gør du det sikkert ikke hver dag.

Jeg tror, at der er en eller anden trend i vores samfund, hvor alle skal arbejde hårdt, tænke på andre og få ting gjort. Tage sig af arbejdet. Tage sig af vennerne og familien og flammerne. Tage sig af hjemmet. Og alt bliver taget sig af - alt undtagen dig.
Denne trend med, at tage sig af sig selv til sidst, er ikke en god en!
Hvis du ikke tager dig af dig selv, så er du faktisk ikke i stand til, at være hjælpsom overfor alle andre omkring dig.

Hvor ofte sætter du sig selv først, når det kommer til din tid og energi? Jeg ved, at jeg ikke gør det ofte nok.

Derfor vil jeg gerne uddele en udfordring til dig og mig selv. Denne måned er lige startet og jeg poster dette d. 8 august, så der er kun 23 dage tilbage. Jeg har hørt, at det kun tager 21 dage for, at få en ny vane. Så i de næste 23 dage, så gør en aktiv og bevidst indsats for, at gøre noget sødt for dig selv hver dag.

Så hold styr på det - skriv det i din kalender. Og se hvordan du føler til sidst i eksperimentet.

Jeg gør det også!
Og hvem ved, inden september overhovedet begynder, så kunne vi alle være i en rutineret vane i, at tage sig lidt bedre af os selv. Og dét vil absolut være en god ting!!!!

FØLG min facebookside

Giv komplimenter!

Hvor ofte tænker du på, at gøre noget sødt for en anden person, men aldrig helt får det gjort? Hvor ofte tænker du "Åh, det ville virkelig være rart, at sende min veninde et kort/give et opkald og fortælle, at jeg savner hende, men du får det aldrig gjort? Og endnu mere simpelt - hvor ofte vil du gerne, give et kompliment til en, men holder dig tilbage?

Hvorfor gør vi det? Hvad holder os fra, at følge vores bedste intentioner? Hvorfor er det så svært, at finde tiden i vores åh-så-travle liv, til blot at finde et par minutter til, at skrive en kort besked til en vi holder af? Hvorfor er det sommetider så svært, at fortælle en de ser hamrende godt ud eller du værdsætter noget sødt, de har gjort for dig?

Jeg tror, at der er 2 væsentlige årsager her:

1. Ingen har tid til noget som helst. Jeg arbejder på, at bremse ned og leve i nuet. Jeg finder mig selv fare rundt fra sted til sted, mine tanker er konstant i gang med at finde ud af, hvad der skal ske næste gang. Jeg tager aldrig tiden til at "slow down" og nyde de øjeblikke jeg befinder mig i. Jeg tror, at det kan være en årsag til, hvorfor jeg har det svært med, at følge mine intentioner fuldt ud.

2. At gøre søde ting for andre, selv et simpelt kompliment kræver selvtillid. Det kræver, at vi tør tro på, at vores venlighed, vil blive taget godt imod. Der har været tidspunkter, hvor jeg har fanget mig selv i, at ville komplimentere en, men så besluttede jeg, at de sandsynligvis ikke er interesseret i min mening. "Hun er jo super cool i forvejen, hvorfor skulle hun bekymre sig om, at jeg virkelig kan lide hendes kjole?" "Selvfølgelig ved han, at han er dygtig til sit arbejde, hvorfor skulle jeg fortælle ham, hvad han allerede ved?"

Men hør her: ALLE jeg kender nyder, at få komplimenter. Hvad med dig?
Undersøgelser har vist, at positive opbakninger er en enorm motivator. Og det føles jo godt, at komplimentere andre og se hvor glade, de inderligt bliver. Og det jo rart at være rar.

Så, jeg vil gerne udlevere en udfordring til jer, mine skønne blog  læsere: Vær søde. I en uge, så udlev dine tanker, af alle de søde intentioner du tænker på at gøre. Om det så er at hjælpe en over gaden, give dit sæde til en anden i bussen eller simpelthen bare skabe øjenkontakt med en, og sig "Tak", vær sød. Følg det helt igennem. Gør det. I en uge. Lad ikke din jeg-har-for-travlt-til-at-sende-det-takke-kort tanke, tage det bedste fra dig.

Måske du bliver nødt til, at slukke TV'et tidligt. Måske du bliver nødt, at læse lidt færre blogs (Hmm, did I just say that?). Og måske du bliver overrasket. Måske du vil finde ud af, at disse søde og gavmilde handlinger føles helt fantastisk. Faktisk så fantastisk, at det er noget du vil blive ved med at gøre!

Jeg tager udfordringen op! Hvad med dig? 

God fornøjelse!

FØLG min facebookside

Styr dit ordvalg og mærk forskellen

Langt de fleste kan vidst relatere til dette. Du går lidt fortvivlet rundt og har lidt ondt af dig selv - af en eller anden årsag. 

Årsagerne kan være alt fra bagateller til kriselignende tilstande. Et lille eksempel som jeg vil benytte mig af, hører dog til  små-tings afdelingen. Men har stor relevans!

RENGØRING! Helt ærligt, hvem har ikke surmulet og bitchet over, at skulle til at hive støvsuger, klud og spand frem…. igen!? Og hvem har ikke også tænkt "Åh! Jeg bliver simpelthen nødt til, at gøre rent i dag!"

Når du benytter ordene "nødt til", så sætter du din styring af rengøringssituationen ,ud af kurs. Du får nemlig besked om, at skulle gøre rent af noget "ufrakommende". Dét er i sig selv en ganske stor energidræber og en demotiverende faktor for langt de fleste.  Mere simpelt formuleret: "Total ØV-agtigt".

For at blive befriet fra denne øv-agtige-hvor-er-det-altså-virkelig-synd-for-mig-følelse  kan du, efter min mening, vælge mellem 2 ting:

- Du kan jo vælge, at droppe rengøringen… Der er jo i virkeligheden slet ingen, der tvinger dig til at gøre rent, selvom du benytter dig af ordene "nødt til"??! I sidste ende er det vel dit eget valg, om der skal gøres rent eller ej. Måske du sagtens kan bo og trives i beskidte omgivelser? Hvem ved?

- Eller så kan du vælge, at formulere dig fuldstændig anderledes og tænke disse tanker i stedet: "Jeg vælger simpelthen, at gøre rent i dag, fordi jeg trives meget bedre i et pænt og rent hjem".

Implicit i denne sætning ligger, at du selv tager det fulde ansvar og derved selv, overtager styringen over dine handlinger.  Husk, at du rent faktisk gør noget godt for dig selv, ved at gøre rent. Du bliver mere glad og du trives bedre ved at gøre rent. Hermed henter du ny energi, og du træder ud af offerrollen!

Øvelse:
Prøv at udføre en lignende omformulering i andre af livets små hverdagsting og i de større udfordringer. Herved vil du mærke den enorme forskel i dit energiniveau og i dit humør! 

FØLG min facebookside

Åh nej, hvad tænker de andre mon?

Vi har alle prøvet, at skulle stå foran en stor forsamling. I dette indslag er der taget udgangspunkt i en forsamling af nye klassekammerater.   

Runden er gået i gang og det er snart din tur. "Åh, hvad skal jeg dog fortælle". "Jeg har da slet ikke et liv, andre har lyst til at høre om". Nu er det personen ved siden af dig, der er i gang med at fortælle om sig selv. Du ved, at lige om lidt, er det din tur til at rejse dig op og fortælle om dig selv. Dit hjerte banker og din mave knuger sig af nervøsitet. Du rejser dig, alle blikke er vendt mod dig. Din håndflader er fugtige og dit hjerte hamre hurtigere og hurtigere.  Du begynder at fortælle og du kommer til at sige du er 20 år i stedet for 21. Du rødmer og tænker; Åh, nu synes de sikkert jeg er utrolig dum. At jeg ikke engang kan huske min egen alder". "Der er da ingen der gider snakke sammen med mig nu, hvor jeg er så dum". 

Du har nu sagt til dig selv, at ingen vil snakke med dig og alle synes du er dum. Med denne indstilling er der med garanti, ingen der vil snakke med dig. Du lukker dig ude og du tør ikke vise hvem du i virkeligheden er.

Her er det dine tanker, der pludselig får en stor betydning for dig. Tanker, der i mange andre tilfælde i løbet af dit liv, dukker op. "Hvad tænker de andre"? eller "Shit, nu synes de bare, jeg er dum og uvidende" eller "Se hvordan de kigger. Det er helt sikkert fordi jeg er så tyk".
Utrolig mange, unge såvel som gamle, har disse negative og selvdestruktive tanker om, hvad andre mon tænker.

Er du en af dem, der lader dit humør og handlinger, styre af lignende tanker? Hvis ja, så er det vidst på høje tid, at stoppe op og fokuser på nedenstående.

Alle mennesker kender følelsen af, at være bange for, hvad andre mon tænker om en. Denne følelse, forhindre os simpelthen i, at handle og tage chancer.  

Dine tanker om hvad andre tænker om dig, og ligeledes din frygt for deres mening om dig, afspejler simpelthen dine egne tanker om dig selv. Dine egne negative tanker om dig selv, lader du simpelthen flyve over i andre menneskers hoveder og lader dine tanker blive til deres. Dette får automatisk dine handlinger og ligeledes din indre glæde, til at forsvinde. Dette er en utrolig ond cirkel, at befinde sig i.

Spørg dig selv; "Har der været et tidspunkt i mit liv, hvor jeg inderligt ønskede at gå efter noget, men hvor det aldrig lykkedes mig, at få det gjort? Trods at jeg oprigtigt vidste, at jeg var i stand til at opfylde det?"

Tænk over dette. Hvad var grunden til, at du ikke fik det gjort? For mange mennesker, er det frygten for hvad andre vil tænke.

Når de negative tanker nager sig frem, så stop lige op og husk, at du jo slet ikke har nogen fjerneste idé om, hvad de andre egentlig tænker om dig. Og hvis de så endelig tænker noget, betyder det så virkelig noget? Kan deres meninger og tanker ramme dig?

Når du skal videre i dit liv så husk, at 50% vil sætte stor pris på det du laver, og den person, du er. Hvor de andre 50% vil se ned på dig og dømme dig. Dette er andres mening om dig. Ingen af disse meninger er i virkeligheden sande. Men når man som menneske, viser andre, hvad man er i stand til, vil de automatisk danne sig en mening om dig. Dét skal du være forberedt på.

Nogle vil måske, gøre dig til mere end hvad du er, hvorimod andre vil gøre dig mindre, end hvad du er. At dømme andre er simpelthen bare noget, der ligger i menneskers natur. Sådan er vi bare.

Nu når du ved at lige meget hvad, så har alle en mening om dig. Lige meget hvordan du opfører dig, lige meget hvad du siger, så danner alle tanker og en meninger om dig. Man kan ikke undgå det. Så hvorfor ikke bare tro på det bedste og tro på, at alle folk har en positiv tanke om dig? Vil du lade frygten for, hvad andre mon tænker, stoppe dig i, at opfylde dine drømme og gøre de ting du gerne vil?

Og hør her: Ofte handler disse meninger ikke engang om dig, men handler mere om, hvordan vedkommende, der dømmer dig, selv har det indeni. Er vedkommende meget kritisk overfor dig, er det ofte et signal om, at han/hun selv er en hård kritiker over for sig selv. Måske er vedkommende jaloux på dig.
Så du må endelig ikke, tage negativ kritik personligt!

Fjern alle de frygtelige tanker om dig selv og erstat dem med dejlige tanker. Sig til dig selv hver morgen at du er smuk, klog og fuldstændig unik.
Du er nemlig helt perfekt til at være DIG. Du skal bare lige på opdagelsesrejse ind i dig selv og til sidst finder du glæden ved at være dig, helt som du er.

Hvis du accepterer og indstiller dig selv på, at andre har en mening om dig uanset hvad, hvad vil du være i stand til gøre, som du ikke gør nu??

FØLG min facebookside

Trods din frygt - det er dét værd

Har du nogensinde spurgt dig selv: Hvad ville jeg lave, hvordan ville jeg leve, hvis jeg kun havde mig selv at spørge?

Hvilke valg ville du vælge, hvis du ikke var bange for andre menneskers reaktioner? Hvordan ville du leve dit liv, hvis du var fuldstændig fri for udefrakommende meninger?

…Giv dig selv et øjeblik… Luk dine øjne og forestil dig dit ideelle liv.

Nu, tro på at du gøre det!
Jeg tror, at vi er nødt til at begynde at indse, at hvad vi ser, når vi lukker vores øjne faktisk er muligt - kan blive opnået.

Ja, jeg er enig. Det bliver ikke let. Ja, du har ret. Mennesker og ting og livet vil højst sandsynligt komme i vejen. Ja, du har fat I noget: Du bliver måske nødt til, at arbejde utrolig hårdt for, at gøre dine drømme til virkelighed, at du nogen gange sætter spørgsmålstegn til, om din drøm virkelig er dét værd. Er det ikke bare lettere, at blive i det vi kender, med det kendte og trygge - selvom det ikke er inspirerende.

Jeg siger ja til alle disse spørgsmål. Og til tvivlene. Og til usikkerheden. Fordi jeg i sidste ende tror, at de ting, der skræmmer "the shit out of us" er de ting, der har potentialet til at bringe magi og glæde ind i vores liv.

Hver gang jeg står overfor et valg om, at blive i det kendte og trygge eller, at springe ud i noget ukendt, så spørger jeg altid mig selv: Hvad ville det give mig? Hvad ville det oprigtigt give mig, at forfølge min drøm? Og som regel, dét det vil give mig er simpelthen så værdifuldt og så fantastisk, at jeg bare MÅ springe ud det og give det et forsøg. 

Min absolutte største frygt er, at vågne op en dag som 70 årig og ærge mig over alle de ting, jeg ikke fik/turde gøre da jeg havde muligheden. Jeg vil føle en længsel og jeg vil føle et absolut tomrum indeni mig. Dét er min største motivator, når jeg står mellem, at gøre det eller ikke gøre det.
Og hvad så hvis det ikke lykkedes? Så er det op på hesten igen og prøve igen. For tro mig! Hvis du har passionen og viljen gemt i dit hjerte, så VIL din drøm gå i opfyldelse. Men det lykkedes sjældent første gang eller anden gang eller tredje gang. Men tro mig, en skønne dag, vil det lykkedes.

J.K Rowling forsøgte 12 gange på, at få udgivet "de vises sten". Hun troede på historien og gav ikke op. Se hvor det bragte hende! 

Det er hvad jeg husker på, når jeg er bange for noget og vil forblive i det kendte, i stedet for at tage springet ud i det ukendte.

Jeg sprang. Jeg vælger at tage den chance og jeg har aldrig set mig tilbage, hver gang jeg har taget springet ud i noget ukendt.

Så jeg opfordrer dig til, at forelske dig i dit liv. Forelsk dig i det du har. Og hold fast i det ideelle billede tidligere.

Forestil dig det og bemærk alt - hvad du har på, hvor du er, hvordan du føler. Og hold fast i det! Og vide at det er muligt! Du skal blot være villig til at tage skridtet.

FØLG min facebookside

Dagens tilståelse: Jeg var bange

Sandheden er, at jeg var bange for at forfølge min drøm. Der var grænser, der måtte overskrides og en frygt for, hvordan mine omgivelser ville reagere.

Der var utallige tanker, der skulle overvindes. Men til sidst nægtede jeg, at sidde som et offer og én der går glip, af alt det smukke ved at forfølge sin drøm, og det smukke ved, at se sig selv højere end nogensinde, hvor ingen vind kan vælte én.

Selvom det tog tid. Selvom jeg måtte overskride grænser og selvom jeg måtte tage chancen for, at blive mødt i modstand, er jeg taknemmelig for, at jeg overvandt min frygt og derved  endelig begynde min rejse  mod mit endelig mål.

Da jeg overvandt min frygt, var jeg samtidig i stand til, at kæmpe mod mulig modstand. Jeg ved nemlig, at det jeg gør, er det helt rigtige for mig. Derfor kan negative meninger, ikke ramme mig - blot styrke mig.

Det jeg vil sige er, at hvis du har en drøm eller et mål, så lad ikke din frygt for modstand stoppe dig. Du kan ikke undgå, at på møde modstand på et eller andet tidspunkt i dit liv. Du vil møde modstand ufattelig mange gange - om du skiller dig ud fra mængden eller ej.

Når du har fundet din drøm - din passion, så stå ved den! Frygt ikke andres mening og modstand - det er blot elementer, der kan styrke dig. Tro på, at din drøm er dét værd. Tro på, at det du gør, er det eneste rigtige for dig, og hvis dine omgivelser ikke kan forstå det, så er det vidst dem, der har brug for noget at tro på.

Du er unik. Dine drømme er unikke, dine drømme definerer dig og dine drømme er med til at forme dig. Vær aldrig flov over dine dem - selvom de er helt anderledes, end hvad dine omgivelser forventer af dig. Stå ved dem og tro på dem.  

Når du har fundet styrken til, at forfølge dine drømme, har du fundet styrken til det vigtigste. For drømme ér vigtige. Uden drømme er vi ingenting. Drømme er med til at gøre livet interessant.

Skriv din drøm ned på et stykke papir og hæng det op. Eventuelt ved siden af din seng, køleskabet, klædeskabet eller et helt fjerde sted, hvor du er sikker på at se seddelen  Dette er med til, at påminde dig om, hvad du stræber efter. Hver gang du skal tage en beslutning, hver gang du skal tage et valg, så husk altid på din drøm.

- Hvad fører mig tættere på min drøm?

- Hvilken beslutning kan styrke min relation til min drøm?

Følg dit hjerte. Dette ér en kliché, men der er noget om det. Når du følger dit hjerte, følger du det du gerne vil. Fornuftprægede beslutninger kan måske virke nemmest eller det mest trygge. Men er det virkelig det rigtige, hvis du inderst inde ønsker at tage chancen for, at følge dit hjerte?  Eller hvis du oprigtigt fortryder dit valg om nogle år? Nej, beslutninger truffet med hjertet, er det helt rigtige.

Sommetider er det okay, at være egoistisk. 

FØLG min facebookside

Dagens tilståelse: Jeg har mine tvivl

Der er denne opfattelse af internet-mennesker, at de er frygtløse-aldrig-har-tvivl-eller-frygt typer.

Og den opfattelse er falsk.

Jeg har mine tvivl. Hele tiden.

Sommetider er de stille og de hvisker "Du ved godt, at dette ikke vil fungere, ikke? Du ved godt, at ingen vil have dette"

Sommetider er de HØJE - skriger med al deres lungers kraft, vifter med armene og siger "DETTE ER DEN VÆRSTE IDE NOGENSINDE, JEG KAN IKKE FATTE AT DU ER SÅDAN EN IDIOT, VERDEN VIL ALDRIG SYNES GODT OM DEN"

Jeg har disse fortvivlelse dagligt. De plejede virkelig, at få mig ned. Jeg måtte kæmpe for, at rejse mig op, håndtere dem og jeg følte mig uduelig. For ifølge min fortvivlelse, så var resultatet sikkert.

Nu kommer fortvivlelsen ikke så ofte - de er sammentrækninger i begyndelsen af fødslen - få og langt fra hinanden, men ÅH. Når det sker, bemærker jeg det. Og det er frygteligt.

Men hemmeligheden er: Jeg bliver ved med, at forfølge mine drømme alligevel. Jeg stopper op og tager min fortvivlelse til mig. Jeg græder. Jeg bander. Jeg synes, det er unfair og jeg kan ikke forsætte. Men så rejser jeg mig op, børster mine skulder og går videre.

Den eneste måde, at garantere resultatet af fortvivlelsen, af en kreativ bestræbelse, er at give op.

Så du skal IKKE give op! Det er virkelig så simpelt. 

FØLG min facebookside