Dagens tilståelse: Jeg har mine tvivl

Der er denne opfattelse af internet-mennesker, at de er frygtløse-aldrig-har-tvivl-eller-frygt typer.

Og den opfattelse er falsk.

Jeg har mine tvivl. Hele tiden.

Sommetider er de stille og de hvisker "Du ved godt, at dette ikke vil fungere, ikke? Du ved godt, at ingen vil have dette"

Sommetider er de HØJE - skriger med al deres lungers kraft, vifter med armene og siger "DETTE ER DEN VÆRSTE IDE NOGENSINDE, JEG KAN IKKE FATTE AT DU ER SÅDAN EN IDIOT, VERDEN VIL ALDRIG SYNES GODT OM DEN"

Jeg har disse fortvivlelse dagligt. De plejede virkelig, at få mig ned. Jeg måtte kæmpe for, at rejse mig op, håndtere dem og jeg følte mig uduelig. For ifølge min fortvivlelse, så var resultatet sikkert.

Nu kommer fortvivlelsen ikke så ofte - de er sammentrækninger i begyndelsen af fødslen - få og langt fra hinanden, men ÅH. Når det sker, bemærker jeg det. Og det er frygteligt.

Men hemmeligheden er: Jeg bliver ved med, at forfølge mine drømme alligevel. Jeg stopper op og tager min fortvivlelse til mig. Jeg græder. Jeg bander. Jeg synes, det er unfair og jeg kan ikke forsætte. Men så rejser jeg mig op, børster mine skulder og går videre.

Den eneste måde, at garantere resultatet af fortvivlelsen, af en kreativ bestræbelse, er at give op.

Så du skal IKKE give op! Det er virkelig så simpelt. 

FØLG min facebookside