Nu er det tid

Jeg tror tiden er kommet. Tiden hvor jeg endelig tør give slip og sætte mig selv helt fri. 

Jeg ved, at jeg igennem hele mit liv, har gjort alt hvad jeg kunne for at være en god datter og møde min far i kærlighed.

I hele mit liv har han fået lov til, at vælte mig. Men nu er jeg endelig blevet stærk og har lært, at håndtere hans manglende forståelse, manglende interesse, respektløshed og hans egoisme. Hans manglende forståelse kan jeg leve med. Men hans manglende interesse og hans "ligegladhed" kan jeg mærke, at jeg ikke vil acceptere.

Jeg vil ikke give ham lov til, at ødelægge mere af min selvrespekt.

Jeg er kommet til dét punkt, hvor vægtskålen tipper over og jeg må passe inderligt på mig selv.

Jeg er den, jeg er og nu vil jeg ikke, lade mig selv være et offer i situationen og derved såre mig selv - gang på gang.

Nu vil jeg sætte mig selv fri!