Fredagens tilståelse: Jeg er ikke realistisk

Jeg er ikke realistisk.

Det er rigtigt. Jeg har store drømme og store håb og planer for mit liv, som jeg knap nok selv kan holde styr på. Jeg vil rejse, udforske og på eventyr, hvor jeg samtidig berører folk, spreder mit budskab og forbinder mig sammen andre, som taler det samme "sjælesprog" som mig.

Jeg vil gerne opnå alt dette, samtidig med, at jeg er jordnær og hel og ærlig. Hvor jeg samtidig er i stand til, at passe godt på verden, mens jeg også passer godt på mig selv.

Og jeg ønsker, at det sker alt sammen på en måde, som opretholder mig økonomisk, følelsesmæssigt og mentalt. Som virkelig er nærende og dyb fra et sted af sandhed.

Men det er bare ikke realistisk. Dét der er realistisk er, at få et job. At få at vide hvad man skal gøre. Leve på andres betingelser.

Det der er realistisk er, at passe ind på den rigtige hylde og den hylde som er på samfundets tjekliste, for hvad man burde gøre. Skole - Tjek. Arbejde - Tjek. Ægteskab - Tjek. Hus - Tjek. Familie - Tjek

Men problemet med at leve efter betingelserne af en tjekliste, er hvad der er tilbage af livet, når alle felter er blevet krydset af? Hvad sker der bagefter, når, du i midten af 30'erne, opdager at du har fulgt alle regler, men du derefter ikke har nogen som helst idé om, hvad du skal derefter. Du ved ikke hvem du helt oprigtigt er og hvad du skal bruge resten af dit liv på - udover at leve på de betingelser du har sat op for dig selv.

Hvad sker der, når dét at leve og tænke realistisk ikke får dig andre steder hen, end sat fast?

Og hvordan kommer du ud af det? Og finder dig selv og dét der er sandt for dig?

Du begynder at gøre noget ved det! Handling vil gøre alt realistisk!

Det liv jeg beskrev for mig selv før? Det er sandt, men i øjeblikket, ikke realistisk. Men det vil det blive en dag. En dag, efter jeg har taget alle mine små skridt, valgt valg som understøtter mine drømme, arbejdet og levet hårdt, alt for mine drømmes skyld!

Og der vil jeg være blevet realistisk.  

. . . .

Og for en god ordens skyld: Jeg er ikke imod nogen af ovenstående ting. Jeg tager emnet op af    hensyn til, at folk får det hele gjort, hvis de føler en form for tomhed - ikke fordi det er hvad alle mennesker virkelig ønsker. 

Hold øje med nye indlæg: Følg min facebookside her: