Jeg er bange.
Hmm. Bange er
måske ikke det helt rigtige ord. Måske jeg skulle sige, jeg har bekymringer. Og
usikkerheder. Og ting som holder mig tilbage - interne ting, som jeg selv har opfundet.
Jeg har indset, at i mit liv, er jeg min største forhindring?
Omkring
halvandet år siden besluttede jeg, at jeg ikke ville leve mit liv styret af
frygt. Jeg ville ikke undgå situationer, fordi jeg var bange for, hvad der ville
ske.
Hver "skræmmende" ting jeg nogensinde har gjort, er endt med at
blive en af de mest værdifulde livs-forandringer jeg nogensinde har oplevet. Hver. Eneste. En.
Og i
øjeblikket står jeg et sted, hvor jeg har den ultimative fritid til, at beslutte
mine næste skridt. Jeg kan gå dén retning, jeg ønsker - gøre hvad som helst. Jeg
kan få dét liv, som jeg altid har drømt om.
Og jeg er
næsten paralyseret fordi, at tage dét skridt, faktisk begynde, at leve det liv jeg altid har drømt om, er VIRKELIG EN BIG DEAL. KÆMPE. Og
hvad nu hvis det ikke lykkedes? Hvad nu hvis, jeg ikke kan gennemføre det?
Hvad nu hvis, ingen kan lide det jeg skaber? Hvadnuhvishvadnuhvishvadnuhvis?
Min liste kunne blive ved og ved.
I stedet for, bare at sidde og bekymre sig og tænke over mulige resultater
af mine handlinger, og ikke handle på det, så tænke "Hmm, gad vide hvordan
dette kunne udvikle sig?" og dernæst tog skridtet til, at finde ud af det og tilfredsstille min nysgerrighed.
Hvad nu hvis, jeg tog energien og fokusset væk fra min frygt og fandt min
nysgerrighed frem i stedet for? Hvilke døre ville mon vil blive åbnet
for mig?
Et par dage
siden, så jeg et blogindlæg hvor vedkommende spurgte "Hvad er du bange for?"
og bad andre skrive, anonyme kommentarer med deres bekymringer.
Jeg skrev
dette:
Jeg er bange for, at se tilbage på mit
liv og være så vred på mig selv, for ikke at prøve eller handle eller skabe
magi for mig selv. Jeg vil ikke vågne en dag og fortryde jeg ikke gjorde, alt det jeg kunne, for at forfølge mine drømme.
Men jeg er bange for, at tage de
første skridt imod, at prøve og handle og skabe magi for mig selv. Fordi hvad
nu hvis, jeg forsøger med alt indeni mig, men det stadig ikke er nok? Hvad nu hvis, jeg simpelthen ikke er god nok til det, jeg oprindeligt brænder for?
Så meget for at være anonym, hva'? Jeg tror virkelig på, at ved at give
mine bekymringer til kende, ved at udtrykke dem, ved at dele dem med alle jer, vil
jeg genvinde magten over dem. Jeg vil tage kontrol over den stemme og jeg vil
"eje" mit liv. Det er mit første skridt.
Jeg er ved, at hoppe ind i en del nye ting i de næste par uger. Jeg kommer til,
at prøve nye ting og sætte mig selv
derud, hvor jeg lader mig selv være sårbar til rigtig meget.
Og jeg er
nysgerrig. Nysgerrig for at se, hvordan det hele kommer til at ske. Nysgerrig
for at se, hvordan det hele ordner sig. Nysgerrig for at finde ud af, hvad
universet har i vente for mig.
Har du noget
du ønsker at dele? Kommentarer er naturligvis velkomne under dette indlæg. Er
der noget der gør dig nysgerrig?
