Min personlige udvikling

For halvandet år siden gik jeg fortvivlet rundt og var i en fase af forvirring, selvdestruktion, uro og mangel på overskud til at få det bedste ud af mit liv.

Jeg har igennem hele mit liv, ladet andre definere hvem jeg var. Altid følt mig utilstrækkelig og led under en konstant følelse af at gøre hvad jeg troede burde gøres for at være "ligeså  god som de andre" og altid søgte efter bekræftelse. En ond cirkel som blev til hverdag.

Den 1 marts 2011, var dagen hvor mit liv blev ændret for altid. Det var en lykkelig tid, da min mor besluttede sig for en skilsmisse mellem hende og min far. Hende og jeg flyttede sammen, kun of to. Et ønske blev opfyldt. Dog var det en ulykkelig tid, for på samme tidspunkt fik jeg pludselig øjnene op, for alle de fortrængte minder fra min barndom og på én og samme tid skulle tackle en uacceptabel opførsel fra min far, en ulykkelig mor, et forhold der ikke ligefrem kørte på skinner samt gymnasiet.

I den tid, manglede jeg råd og hjælp til, hvordan jeg skulle få mit liv til at fungere optimalt igen. I lang tid, gik jeg i fortvivlelse og levede et liv uden mening.

En dag, 1 år efter, viste min nye stedbror mig en bog. "Personlig karma. Det er aldrig for sent at blive den, du troede du skulle være" er titlen på bogen og den er skrevet af Sofia Manning, en anerkendt coach og Christian Stadil som ejer sportsfirmaet Hummel.
Denne bog inspirerede mig utrolig meget. Bogen fik mig til at starte rejsen på at være den bedste udgave af mig selv og finde en balance i mit liv. Herefter har jeg læst mange coaching bøger og jeg har 5 andre liggende som venter på at blive læst. I den tid kontaktede jeg desuden en coach som hjalp mig igennem den fortvivlede tid og lærte mig, at tackle forskellige problemstillinger og derved endelig blive styrket som person.

Disse bøger har ændret mig. De har ændret mit livssyn fuldstændigt. Jeg ved nu, hvad der er vigtigt for mig og i mit liv. Jeg har accepteret min fortid, mine valg og mine fejltagelser. Jeg har lært at vende enhver negativ oplevelse til noget positivt.

"Hvad har jeg lært af det?"

"Hvad har det givet mig?"

Når man tænker disse baner, bliver der åbnet en masse nye muligheder. Hvorimod, hvis man sidder (som mange gør) og har ondt af sig selv og giver ALLE andre skylden end sig selv, så er der intet håb at hente. Man vælger og sidde og være negativ hele sit liv og give andre skylden over sin ulykkelighed og ikke føler man får udrettet det man ønsker. "Jamen det er  fordi min mor ikke giver mig opmærksomhed nok", "Det er fordi min chef giver mig alt for mange timer, så jeg har ikke tid til at træne", "Det er fordi min kæreste har været mig utro" er kun få undskyldninger af mange.

Selvfølgelig, er der mange mennesker der kan have haft en negativ indflydelse på dit liv - men vil du lade dem bestemme over dig? Vil du lade dem have en indflydelse på, hvad du udretter i dit liv? Nej vel? Det er kun dig der kan bestemme hvordan du skal leve dit liv. Vælge i stedet at vende disse negative oplevelser til positive.

Har de lært dig noget?
Har de styrket dig?
Har de ført dig til et andet sted i livet?
Har de styrket dine relationer til andre mennesker?

Du kan sidde i mange år og give andre skylden over din ulykkelighed. Men jeg kan love dig, at det kommer du absolut ingen steder hen med. Men du kan starte med at tage affære og bestemme dig for, at nu vil du være lykkelig og finde din indre passion. Endelig at kunne se dig selv i spejlet og føle dig stolt over at være dig og derved være i stand til at forfølge dine drømme og opnå dine mål.

Selvsikkerhed og vilje er redskaber der kan flytte bjerge.  

Jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor ingen skal kunne forhindre mig i, at få opfyldt mine drømme og mål. Jeg har mange drømme og jeg har i sinde at opfylde hver og én. Det har selvfølgelig konsekvenser. Efter studentertiden vil jeg ud og rejse - alene. Jeg vil bo i England i et halvt til et helt år - alene. Opnå større selvstændighed, lærer mig selv bedre at kende og derved opnå en dybere indsigt i mig selv.

Jeg har en fantastisk  kæreste, og mange vil have en tilbøjelighed til, at fravælge sine drømme til fordel for ens kæreste - men ikke jeg. Jeg vil ikke lade andre stå i vejen for, at jeg ikke kan udleve mine drømme. Det lyder egoistisk at efterlade min kæreste hjemme, men jeg vil ikke vågne op en dag som 30-40 år og fortryde inderligt, at jeg ikke kom ud at rejse og forfølge mine drømme fordi jeg havde en kæreste.

Jeg elsker livet så meget, at jeg skal have det hele med. Jeg nægter at nøjes og jeg nægter at stille mig mellemtilfreds. 

FØLG min facebookside