Du skal dø.....

Jeg læste her forleden, at en coach fortalte (i sjov!) sin gode ven, at hendes klienter betalte hende for, at fortælle dem, at de skal dø. Og at der er en chance for, at det kunne ske snart. Før de egentlig går og håber på, og før de er klar til det.

Men selvom det var ment i sjov - dog med en snert af alvor - så er der virkelig noget om det!

Her er den virkelige, hårde sandhed om livet: Du skal dø. Det skal vi alle. Det kunne ske i morgen eller om mange år. Der er ingen garantier.

Og for at være ærlig så er der ikke særlig meget, vi kan gøre ved det. Bortset fra at begynde at leve og jeg mener virkelig leve - og begynde lige nu.  

Nu. Ikke om et par timer. Men lige Præcis Dette Sekund.

Hvis du læser dette som en måde, at blive inspireret til at søge efter forandringer, til virkelig at leve det drømme liv, du helt selv har designet - TILLYKKE. Du har taget et skridt nærmere til, at opnå en forandring for dig selv.

(Note: At indrømme, at du har brug for en forandring er virkelig det første skridt)

Så… Begynd at leve. Sluk internettet. Sluk TV'et. Gå væk fra larmen. Gem alle de inputs, som andre mennesker giver dig, væk og begynd at find din egen inspiration.  

Fordi det ér muligt. Altså virkelig, oprigtigt, ingen sjov, det ér muligt at leve et lækkert, roligt og velovervejet liv. Det er muligt, at have dét liv som du misunder hos andre. Og virkelig suge saften ud af alt det, livet har at tilbyde.

Du skylder dig selv den tjeneste, fordi en dag dør du. Og når den dag kommer, vil du ikke kigge dig tilbage og tænke "Jeg ville ønske, at jeg begyndte at leve noget før. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde ventet så længe"

Det er dit liv. Hvorfor vil du ikke leve "the shit out of it?"

En af de største gaver, jeg har givet mig selv, er at indse, at jeg skulle dø.

Du kan vælge at leve dit liv, ved at gå stille med dørene for ikke at vække opsigt eller fremprovokere fordomme. Eller du kan SMÆKKE forhindringernes dør med et ordentligt brag og vise dig selv og verden, at du er her NU.

Hvad er din undskyldning for ikke, at være her fuldt ud? Virkelig. Jeg mener det. Hvad er din undskyldning for ikke at være her med hele dig? Og give verden den gave, at du er dig selv fuldt ud?