Follow on Bloglovin

torsdag den 18. september 2014

Lader du frygten for hvad andre tænker, begrænse dig?!


“It is not uncommon for people to spend their whole life waiting to start living.” ~Eckhart Tolle
Det meste af mit liv, har frygten for hvad andre tænkte om mig, afholdt mig fra mange ting. Forhindret mig i at udleve mit fulde potentiale og at nyde livet fuldt ud.

Jeg kunne f.eks. aldrig finde på at synge og danse offentligt, i frygt for, at folk ville grine og pege fingre. I mine mørkeste dage - i de tidlige teenageår - var dét at gå ned ad gaden en stor udfordring, da mit hoved var fyldt med billeder af, at folk snakkede om mig når jeg gik forbi.

Jeg levede et halvt liv. Jeg vidste, at jeg havde så meget mere at byde på i denne verden. Men jeg var paralyseret af frygten for, hvis jeg satte mig selv derud, at jeg ville blive latterliggjort og afvist.
Så derfor blev "mit virkelige jeg" gemt langt væk. Jeg vidste hun var der, jeg vidste hvem hun var, men frygten holdte hende tilbage.

Men da jeg var 17-18 år begyndte tingende at forandre sig. Jeg blev overvældet med en stigende fornemmelse af, at jeg ikke levede efter mit egentlige formål. Jeg besluttede mig for ikke at leve i frygt længere. Jeg begyndte at finde svar, bevidst om at leve et mere tilfredsstillede liv.
Jeg forpligtede overfor mig selv, at jeg skulle se min frygt i øjnene - hver og én - og finde en måde hvorpå jeg kunne genfinde "mit virkelige jeg" og lade hende komme ud i verden.

Og i de sidste år har der selvfølgelig været udfordringer, da jeg forpligter overfor mig selv, at jeg skal længere og længere ud af min komfortzone hver dag.
Dét at krydse grænsen fra frygt til mod har ført mig til dén tilfredsstillelse, jeg higede efter. På samme tid indså jeg også, hvor meget jeg er i stand til.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke længere bekymrede mig om, hvad andre tænker. Men jeg har lært at skubbe tanken til side, fordi det skal ikke stoppe mig i at gøre de ting, jeg gerne vil og som betyder noget for mig.

Så nu tillader jeg mig at stille dig dette spørgsmål:

"Hvor tit, lader du frygten for hvad andre tænker om dig, stoppe dig i at gøre noget?!"

Jeg har indset, at frygten for hvad andre tænker, påvirker vores liv - alle menneskers liv. Hvad ville vi mon være i stand til, hvis vi kunne lade frygten slippe væk?
Tænk hvilke muligheder der ville åbne sig!

Efter egne erfaringer har jeg indset følgende:

Du er aldrig alene.
Alt for ofte lider vi i tavshed. Vi er overbevist om, vi er de eneste der lider.

Fordi alle de steder vi kigger, så ser det ud til, at vi er omgivet af selvsikre mennesker.
Men ved du hvad? Selv dem som fremstår som selvsikre og dem som fremstår generte; Ekstrovert som introvert - vi alle, hver og én af os kæmper med frygt.  
Når frygten for hvad andre tænker holder dig tilbage, så stop op - kig dig omkring og husk på, at alle lever med deres egen frygt. Du er ikke alene.

Ved at se din frygt i øjnene, så hjælper du andre med at se deres frygt i øjnene.
Når du holder op med at bekymre dig om hvad andre tænker og begynder at gå efter dine mål og drømme, så giver du andre modet, til at gøre det samme.

Der er altid nogen som ser og ønsker, de havde dit mod. Ved at stå frem og kæmpe med din egen frygt, så hjælper du virkelig andre med at stå ansigt til ansigt med deres.

Hvad du tror, de tænker, er faktisk ikke virkeligheden.
De mennesker derover? Dem du tror, der snakker om dig? Dømmer dig? Det gør de ikke. Helt ærligt, så har de ikke tid. De har alt for travlt med at bekymre sig om, hvad andre mennesker tænker om dem!

Og hvis de nu dømte dig og talte om dig, så kan du være næsten 100% sikker på, at de ikke siger alle de frygtelige ting, som du forestiller dig.
I stedet misunder de højst sandsynligt din frisure, dine sko og måden hvorpå du virker så selvsikker. Dét vi tror, andre tænker om os, er slet ikke i nærheden af, hvad de egentlig tænker.

Friheden, fra frygten for hvad andre tænker, er mulig!
Frygten for, hvad andre mennesker tænker om os, er ligesom et fængsel.
Med tiden bliver du vant til at være inde i det fængsel, at du til sidst glemmer hvordan det er at være fri. Du affinder dig med at leve indenfor dets murer.

Ved at gøre en bevidst og målrettet indsats, for at overvinde frygten for hvad andre tænker om dig, så må du først genvinde din frihed og flygte fra det fængsel, du har skabt for dig selv.

Og livet udenfor fængslet? Det er ret lækkert! 
Det er et sted, hvor du kan være lige præcis den person, som du altid har vidst du er skabt til at være.
Og det at være fuldt ud dig selv, at være alt det du ved du er, udleve dit største potentiale i livet… Ja.. det er den bedste følelse du nogensinde vil opleve!

Når du har læst dette indlæg så husk, at 50% vil sætte stor pris på det du skaber og den person du er. Hvor de andre 50% vil se ned på dig og dømme dig.
Når man som menneske viser andre, hvad man er i stand til, vil de automatisk danne sig en mening om dig.

Lige meget hvordan du opfører dig, lige meget hvad du siger, så danner alle tanker og meninger om dig.
Helt ærligt! Tro på det bedste og tro på, at alle folk har en positiv tanke om dig.

... Og ofte handler disse negative meninger ikke engang om dig. De handler mere om hvordan vedkommende der dømmer dig, selv har det indeni. Er vedkommende meget kritisk overfor dig, er det ofte et tegn på at vedkommende, er en hård kritiker over for sig selv. Måske er vedkommende jaloux på dig?


Lad ikke frygten for hvad andre tænker om dig, stoppe dig i at leve dét liv, du blev født til!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar